Charterrejser

Charterrejser varer ofte fra 1 til 3 uger og man betaler for fly og hotel hjemmefra på en gang. Man kan selv vælge om man også vil betale for maden hjemmefra. Her skal man vælge, om man ønsker kvart, halv eller helpension. Det nyeste koncept på charterrejser er, at man kan vælge All Inclusive, der betyder at f.eks. drikkevarer og is også er med i prisen.


Udtrykket charterrejse blev kendt i Danmark i 1960'erne da Simon Spies arrangerede de første charterrejser til Mallorca. Siden er mange andre fulgt efter og charterrejser er i dag den mest populære ferietype for danske familier. Man kan tage på charterrejse til stort set hele verden. De mest populære rejsemål er Spanien, Grækenland og Tyrkiet.


Hvis man rejser i sidste øjeblik og det ikke er i højsæsonen, kan man være heldig at få rabatter. Grunden er at rejsebureauerne allerede har betalt for et vist antal hotelværelser og flysæder og derfor er interesseret i at få fyld op.